Hvorfor parterapi
Ingen forelskelse holder i længden. Ofte forsvinder den efter et års tid og så kommer den helt almindelige hverdag med alle dens gøremål og hvor vi risikerer at miste kontakten med hinanden.
Måske er der børn i forholdet, som er ved at blive store, og hvor vi langsomt og ubemærket glemte hinanden og nærheden alt mens børnene fik vores opmærksomhed. I stedet for at elske og ære hinanden er arbejde, fritidsinteresser osv. langsomt krøbet ind under huden på os, og følelsen af ensomhed fulgte med.
Den kan I gøre noget ved, og jo før jo bedre. Følelsen af at blive forladt sårer os dybt, og dårlig kommunikation kan let komme til at fylde. Ligegyldighed eller forsvarsmekanismer kommer til at præge relationen og det smerter os. De vi længes efter, nærhed, omsorg og ømhed føles langt væk og konflikter trigges let.
Det kan ende med, at man end ikke kan starte på en samtale om "os" uden at det fører til et skænderi. Her er en lille oversigt over de symptomer der er i spil:
Emotions fokuseret Parterapi
Emotions Fokuseret Parterapi (EFT) er udviklet af Sue Johnson der i 40 år, har arbejdet med parrelaterede problemer og hun sammenfatter selve kernen af de udfordringer, vi har med hinanden i:
"Are you there for me?"
A: (Accessibility) er du tilgængelig for mig, lytter du til mig?
R: (Response) giver du respons eller ignorer du mig?
E: (Engagement) er du engageret, tager du ansvar for, at vi er et os?
...og siger Sue Johnson, hvis vi ikke kan svare ja til disse tre spørgsmål, så er relationen i fare.
Den smertelige følelse af ensomhed og forladthed.
Det er næsten altid et tema i parterapien, at man føler sig forladt og ensom. Men grundlæggende er vi alle søgende efter tryghed i vores relationer. Men vi oplever hinanden forskelligt efter hvor vi er i livet. Der er forskellige faser i parlivet, men tidligt vil de første symptomer vise sig, hvis vi ikke kan være i en tryg kontakt med hinanden:
"Kun os to - fasen"
Den første fase er vi kun to og forelskede. opmærksomheden på hinanden er høj og vi har ikke ret meget der forstyrrer os. Og vi har endnu ikke den historie sammen, som kan trigge svære følelser. Men mange par der søger hjælp, kan fortælle om, at de første problemer allerede opstår her.
"Os og børnene - fasen"
Den næste fase er oftest med børn. Her bliver vi udfordret fordi vi ikke længere har al opmærksomheden på hinanden men på børnene. Det giver problemer og fordi de kommer snigende og vi ikke måske ikke har erfaringer som familie, så begynder underliggende problemer at styre vores reaktioner og handlinger. Vi bliver mere kritiske over for hinanden og smertelige følelser sniger sig ind på os.
"Os to igen - Når børnene flytter hjemmefra - fasen"
I denne fase står mange med en følelse af tomrum. Nu er der pludselig ikke længere nogle børn, vi skal tage os, i hvert fald er det på en ganske anden måde. Det er som om, vi skal til at genopdage hinanden. Som om vi blev fremmede for hinanden mens vi havde børnene hjemme. Den kan faktisk god opleves som en krise, hvor kvinder og mænd oplever det meget forskelligt. Kvinder vil spejde efter nærhed, mens mænd kan nøjes medd sex, så længe de har deres arbejde at gå op i. Kvinder vil ofte se efter forandring mens mænd vil bevare status qou og nyde den frihed og ro de har fået. Det pludselig at skulle til at rumme hinanden på en ny måde er svært, og derfor vil de konflikter vi ikke fik taget os af på en ordentlig måde undervejs nu vil være være meget tydelige. Der er ingen lynafleder og irritation og frustration står langt højere. Problemet med irritation og frustration er, at de kun meget dårligt fortæller os, hvad det er vi protesterer mod.
Negative mønstre
Negative mønstre er noget vi over lang tid indarbejder i vores relation. Desværre ender det ofte med, at det nærmest bliver en slags automat reaktion. Før vi ved af det, eller ønsker det, havner vi i noget der slider os op. Vi føler os alene og måske endda uønskede.
Fx kunne den den ene sige: "Du er altid fraværende - jeg kan aldrig regne med dig"
Det er ikke sikkert, at det udsagn holder. Altid og aldrig er farlige ord og sjældent sande. Men hvad er det for følelser, der ligger bag det udsagn? Ja det ved vi (ej bevidste om) som regel ikke, og modtageren af beskeden vil da slet ikke vide det. Det er en protest(følelse) mod noget, som kommer ud som en anklage eller kritik eller som sarkasme og der ligger en smerte bag som man ikke er i kontakt med.
Den anden kunne risikere af svare med:
"Du kritiserer mig altid, jeg kan aldrig gøre noget godt nok."
Nu blev den forstærket med: Jeg kan aldrig gøre noget godt nok. I tillæg til ordlyden kommer måden vi siger det på. Taler vi højt, hurtigt, og måske udviser foragt med rullende øjne, eller tilbagetrækning, så eskalerer konflikten meget hurtigt og i løbet af et øjeblik vil man være i velkendte negative mønstre, som aldrig fører os et godt sted hen. Afstanden bliver bare større og smerten stærkere.
Men ofte vil det være behovet for at føle sig elsket, ønsket set, mødt og hørt, der ikke er mødt, og som sætter en kædereaktion af smertelige følelser igang. Så det kunne udtrykkes sådan her i stedet for.
"Jeg føler mig ensom og alene og jeg savner dig. Jeg har brug for tid med dig!"
Det vil med stor sandsynlighed blive vel modaget og måske afføde responsen:
"Jeg savner også dig og har brug for tid med dig. Det gør så ondt når vi skændes og jeg bliver bange for at miste dig."
Underliggende følelser og vores historie
Vi har ca. 34.000 emotioner som er fornemmelser, noget vi kan sanse, men ikke nødvendigvis lægger mærke til. Oftest har vi vænnet os til dem fx i form af en "knude" i maven eller noget lignende. EFT parterapien afdækker nogen af disse emotioner og gør os mere bevidste om dem, som i eksemplet ovenfor. Ved at bevidstgøre disse underliggende og smertefulde følelser og lære at udtrykke dem på en ny måde, får vi også et helt andet klima at være i. Vi arbejder hele tiden med at skabe nærhed og tryghed i parrelationen. Vi går fra at have en anklagende eller forsvarende attitude til at være mere nærværende. VI arbejder med den følelsesmæssige kontakt uden hvilken vi ikke kan få det til fungere mellem os.
Triggere
Triggere er ofte ikke bevidste, det sker bare. Noget i det der bliver sagt, eller særligt måden det bliver sagt på, trigger underliggende følelser. Der er ikke langt fra en hyggelig stund til at vi finder os i vores velkendte positioner hvorfra tingene begynder at køre skævt. Så en del af parterapiprocessen handler om at identificere disse triggere og stoppe den destruktive spiral der meget hurtigt overtager situationen.
Behov
En vigtig side af parterapien er bevidstgøre begges behov. Ofte ligger de langt væk fra vores bevidsthed, men som det bliver tydeligere og mere trygt at være i relationen til den anden, bliver det også lettere at mærke og give udtryk for behov. Og det er meget vigtigt.
Hvem er den skyldige - leg
Når vi ikke bliver mødt i vores behov for tryghed og føle os elsket, så risikerer vi at ende i de negative mønstre. En måde at håndtere vores smerte på kan fx være at finde den skyldige. Argumentation og påstande giver os på ingen måde tryghed tværtimod. Og når vi ender i denne leg med hinanden, så vil vi ofte opleve at det eskalerer. Det vi så inderligt ønskede os, kommer længere og længere væk og alligevel så gentager vi denne måde at forsøge at løse vores problemer på. Men det vi længes efter kommer ikke tættere på.
Bevidstgørelse
Så en del af parterapiprocessen handler om at bevidstgøre hvordan konfliktmønstre starter, så¨vi kan nå og deeskalere før det går rigtig skævt. Det handler om at blive bevidst om egne emotioner og forstå hvad der sker mellem om. En mand sagde til mig: "Nu forstår jeg, at min kone ikke vil mig noget ondt, men at hun utilsigtet rammer noget der gør ondt." Det er et vigtigt sted at komme til, og han oplevede med det samme en helt anderledes ro i relationen.
-