Det er ikke altid let at være forælder eller barn for den sags skyld. Og både forældre og børn kan have brug for hjælp, til at få sagt det der trykker. Når en familie tager i terapi sammen, så er alle lige. Ingen skal snakkes på plads. Vi har alle legitime følelser, og vi har ret til at blive hørt. I familieterapien får vi alle plads til at tale og blive hørt.

​

Jeg bruger ofte en talestav, som særligt gavner børnene i samtalen. Når de har talestaven, så har de ordet, og så må søskende og forældre lytte. Det kan være svært at få den struktur derhjemme, men i klinikken fungerer det overmåde godt.

​

Det kan måske være første gang et barn får udtrykt sin vrede eller følelse af ikke at være set eller hørt, og det er så godt for alle. Det giver en samhørigheds følelse, som er så vigtig for os alle.